Vi har og en lede stjerne…

Og denne lede stjerne er vores vision, som vi vil søge at følge i dette semester. Vi er klar over, at vejen dertil kan være ujævn, lang og hård – eventuelt byde på omveje, men dette skal nu ikke hindre os i at nærme os en vision. Det skal dog nævnes, at det ikke blot er vejen frem til den fundne vision, der kan forekomme lang – visionen kan ligeledes være lang tid om at vise sit åsyn for gruppen.
I dette ”afsnit” vil vi forsøge at kortlægge vejen frem til vores vision – såvel de tanker og overvejelser, der fandt sted forinden udfærdigelsen heraf, som måde hvorpå vi arbejdede os frem til visionen. Hvorfor vi vælger at beskrive den proces, der fandt sted, i forbindelse med visionens udformning, skyldes, at vi oplevede den som værende enormt tankekrævende, diffus, uhåndgribelig – ja, svær at indramme i forhold til stadie, vi befandt os på. Når det så er sagt, kan vi dog også allerede se, at denne lille proces, som er taget ud af en langt større kontekst (nemlig det endelige projekt), har været lærerig og givtig. Dette skal dog ikke lyde som om, at vi hermed er færdig med at udforme vores vision(er) – den tanke minder mere om utopi end realitet. Vi er klar over, at vores visioner ikke er statiske med snarere dynamiske, da det vil være muligt at tilpasse vore visioner alt afhængig af, hvilket design vi ender ud med. Ja, vi satser faktisk på, at vores visioner vil ændre sig i takt med vores udvidet kendskab til de mennesker og det område, vi arbejder med – nemlig museumsverdenen.
Som før nævnt kan det være svært at udforme visioner på så tidligt et stadie. Derfor lagde vi ud med at reflektere over, hvorfor visioner er vigtige at have for øje fra start af:
Visionerne skal give et billede af vores projekts fremtid.
Visionerne skal fortælle (såvel til os selv som omverdenen) i hvilken retning, vi arbejder hen imod.
Visionerne kan give et billede på, hvad der skal laves om på for at nå dertil.
Visionerne skal drive værket – vi stræber efter noget, der ikke er opfyldt i dag.

Det forekommer umiddelbart indlysende, hvorfor visioner er vigtige, men når det så er sagt, så er en ting at nedfælde disse ovenstående punkter, noget andet er at skulle blive klar over visionens ordlyd.
Vi besluttede os for at hver især skulle komme med individuelle bud på, hvordan visionen kunne lyde. Dette resulterede i følgende udformninger:
At få flere folk på museer, eller skabe en større opmærksomhed omkring museer igennem dagligdagsgenstande – altså bringe kunst/museer ud til folket i deres dagligdag
At tænke ud over institutionen og tænke kunst ud i hverdagen eller tænke hverdagen ind i kunsten
Flere betalende gæster ved at bringe andre institutioner ind på museer (arkitektskolen, designskolen osv.) – hvordan museumsrummene kan anvendes på ny måde.

I stedet for at presse en overordnet fælles vision ned over projektet, ønsker vi stadig at arbejde ud fra ovenstående delvisioner. Som tidligere nævnt ændrer visionerne sig hele tiden i takt med vores viden omkring vores omverden – vi ønsker ikke at skabe en vision på baggrund af egne ønsker, men ud fra den erfaring og viden, som vores aktører/eksperter bibringer os. På nuværende tidspunkt handler vores vision ikke om en specifik sfære, men derimod om at gentænke museumsoplevelsen, så den kan implementeres i flere museumsgenre. Herunder ønsker vi delvisionerne opfyldt. Vi ønsker altså stadig på nuværende tidspunkt at forholde os åbne over for det, vi møder på vores vej, dog ud fra den dogme, at vi vil vise en museumsoplevelse på en ny måde.

”Man er ikke visionær, fordi man siger, ’Her kommer vi med visioner.’ Man er ikke visionær, fordi man spiller op til folks egoisme, bornerthed eller fremmedskræk. Man er visionær, fordi man viser verden fra nye, alternative vinkler. Om folk er modtagelige eller ej.” (Phil Nice, musiker og kulturel iværksætter).