I dag blev vi bedt om at definere vores vision for designprojektet. Metavisionen var givet på forhånd : ”vi skulle gentænke museumsoplevelsen”. Dette kan gøres på forskellig vis med utallige intentioner for øje. Vi blev derfor med andre ord bedt om at indsnævre vores felt. Vi skal opstille en vision for vores designprojekt inden for metaniveauet. Visionen er således projektets første organiserende princip. Vi skal sammen finde ud af, i hvilken retning vores projekt skal rettes for derefter at operationalisere en idé. Dvs. vi hver især skal finde og formidle vores personlige vision og idéer til gruppens øvrige medlemmer. Vi skal tegne og fortælle - visualisere det! Bagefter skal disse diskuteres. Senere i processen kan enkelte prøves af i ”virkeligheden” for at få et indblik i, hvordan de bliver taget i mod.
I brainstormingen af de forskellige personlige idéer er det vigtigt at vi hver især giver fantasien frit løb. Der skal ikke tages højde for om en konkret idé passer til en vision, en sådan sammenhæng kan etableres senere. Vi skal ligeledes ikke tænke i teknologiske begrænsninger, ofte er lige netop den teknologi vi skal bruge, til at føre vores idé ud i livet, opfundet! Vi skal også huske på, at en teknologi er uden egenskaber, dvs. Vi selv tillægger betydning afhængig af hvilken situation/praksis den anvendes i.
Afgørende er således heller ikke om de operative billeder bliver/kan blive til virkelighed, men at lade fantasien få så frit løb som muligt. Vigtigt for kreativiteten og fantasien er også at huske på, at dette designprojekt ikke er at løse en konkret opgave for en klient – vi er ikke konsulenter. Det er vores vision. Dog skal vi have for øje at brugerne er yderst vigtige for et nyt design. Og hvis der skal tales om klienter i denne sammenhæng er det dem.
Vi skal være tro mod vores vision, som kan ændres undervejs såfremt et nutidsscenarie kræver det.
For at hjælpe fantasien lidt på vej, blev vi introduceret for en lille leg, ”Hvad nu hvis?”. Formålet med denne var at give os et redskab til at tænke mere abstrakt og frit. Det kunne formodes at vores tanker var låst af faste rammer og kategoriseringer. Legen foregik således: Vi skulle spørge os selv ”Hvad nu hvis museumsoplevelsen var en” + forskellige ord og begreber der kunne skiftes ud. Eks. Hvad nu hvis museumsoplevelsen var en ø, en kran, et stykke med ost, en bog, en læbestift, en fest, lidt større, lidt mindre, en farve osv. Ved at svare på disse spørgsmål tænktes museumsoplevelsen pludselig helt forskellig fra hvad vi måske ellers kunne have fundet på. Denne øvelse skabte grundlaget for at vi hver især begyndte at komme med en masse ideer til hvordan museumsoplevelsen kunne være. Vi valgte derfor at sætte os lidt for os selv og tænke over og nedfælde visioner og ideer.
De første spæde visioner
Her er noterne fra vores første tanker omkring hvilke visioner vi kunne se i forbindelse med at skulle gentænke nutidssceneriet
- Få flere folk på et museum og/eller få større opmærksomhed omkring kunst/kulturarv.
- Få institutionen ud til brugeren på en anden måde end den er nu. Skabe et større segment. Andre kombinationer af praksisser og rum. Museet skal benyttes mere i dagligdagen. Bruge museumsrummet på en anden måde. Bruge det til noget mere. Eg. få flere af de videregående uddannelser ind på muserne. Få flere caffelatte folk på museum.
- Tænke ud over institutionen. Evt. Flytte kunsten/museumsoplevelsen ud i hverdagen. Vision: At skabe en kunstoplevelse, der er vedkommende for flere end den ene procent der har det kunstinteresserede gen.
Det er således ikke lykkedes os at nærme os en vision, overordnet kan siges at vi vil noget i retningen af at forbinde hverdagen og museumsoplevelsen.
Operative billeder udsprunget af samtalen:
- Evt. I samarbejde med en tøjbutik, lave mærkerne der hænger på tøjet om til kunstværker. Evt. Få kunststuderende/teknologistuderende fra kunstakademiet/AU/Teknikum til at lave deciderede værker hertil, eller til at lave digitale skærme der viser værker fra Guggenheim, Louvre, ARoS, Køge skitsesamling, you name it…
- X-factor med kunst – kan vinde en udstillings plads på museet. Lave andre arrangementer i et museum, eks.
- Diskotek lørdag aften el.lign.
- ”Street-art” inspireret formidling – stor gavl i byrummet hvor der lys/video-projiceres forskellige museumsgenstande/kunstværker på. Eller omvendt: en gavl/mur på museum, hvor der videoprojiceres live fra byrummet.
På baggrund af disse visioner og ideer er der nogle ting gruppen skal undersøge, såsom; Hvad er kunst? Er det når en kunstgenstand kommer på museum, er det tankerne bag et værk, er det selve genstanden, eller er det noget helt andet? Og i forlængelse heraf hvad er en museumsoplevelse? Er det noget, der kun kan finde sted på et museum, eller kan et museum flyttes ind i andre rum/kontekster/praksisformer. Eks. Emballage, bag på øl-etiketter, i bussen, byrummet, ect…
For at afdække hvad en museumsoplevelse er må vi foretage et etnografisk feltarbejde. Det næste gruppen vil er at tage på museums. Her skal vi observere folk, hvordan de interagere med hinanden og med museet. Derudover vil vi hver især foretage et antal interviewe over weekenden. Når vi mødes igen efter weekenden vil vi samle op på dette.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar