torsdag den 12. februar 2009

Vælge vælge



Mandag den 9. februar mødtes vi på ”the same old place”, hos Stine, for at tale om hvilket af de to projektområder, vi ville vælge. Snakken gik frem og tilbage, og diskussionen faldt på, hvordan de to forskellige projektområder var interessante. Gentænkning af ø-oplevelsen var interessant, fordi selve stedet, en ø, er afgrænset. Her var der mulighed for at komme til at arbejde med et andet segment, end vi tidligere havde arbejdet med, nemlig turister. Men projektområdet omkring det at gentænke museumsoplevelsen fangede vores interesse mere og mere. Rebekka har fra sin BA god erfaring inden for selve museumsverden, og Stine har siddet i bestyrelsen for et kunstmuseums medlemsforening. Det trak i os at komme til at arbejde inden for dette felt. Alexia synes også dette felt var interessant, fordi den erfaring vi kunne få her, ville være nyttig i anden sammenhæng – her i forhold til det projekt gruppen sideløbende har kørende med herregården Løndal ved Silkeborg.
Valget faldt derfor på at gentænke museumsoplevelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar