Aflevering 1 - Nutidsscenarie

Tanker omkring udformningen af nutidsscenariet

Kan man overhovedet visualisere en oplevelse i et nutidsscenarie
Hvordan visualiserer man en museumsoplevelse? Er en museumsoplevelse i bund og grund ikke de følelser, mennesker bærer rundt på, når de oplever et museum? Kan en oplevelse overhovedet beskrives i et nutidsscenarie, hvis de skal kunne følge de fire kriterier, setting, actor, goal og plot John M. Carol fremstiller i sin tekst ”Five Reasons for Scenario-Based Design” (1999)? Diskussionen i gruppen har flere gange omhandlet, hvorvidt det overhovedet er muligt at møde disse kriterier for hvad et scenarie skal indeholde, når omdrejningspunktet for dette projekt er en oplevelse, og dermed den/de følelse(r) museumsgæsten har i forbindelse med et museumsbesøg.

Hvad foregår der i felten
Vi brugte lang tid på at diskutre, hvordan vi skulle tilegne os viden omkring, hvad en museumsoplevelse er. Skulle vi tale med en række museumsdirektører og indhente data omkring besøgstallene på de forskellige danske museer? Skulle vi indsamle ekspertinterview og i så fald, hvem var vores eksperter? Var det i dette tilfælde egentligt ikke museumsgæsterne?
Vigtig for os var at holde fast i, at et scenarie er baseret på menneskers fortællinger (Carol 1999). Vi valgte derfor at basere vores etnografiske undersøgelse på menneskers fortællinger om en eller flere museumsoplevelser, for at danne os et billede af, hvad der blev tænkt og følt, når man gik på museum.
Vores indledende spørgsmål til dem, vi interviewede, var altid, hvad de tænkte, når vi sagde ”museumsoplevelse.” Snakken omkring dette emne foregik på forskellige steder på forskellige tidspunkter; en snak med familien over morgenmaden, en snak over en fødselsdagsmiddag med vennerne, en snak med kærester. Ingen af interviewene blev optaget, eller nedskrevet ordret. Overvejelser omkring hvorvidt vi skulle optage det sagte på diktafon, var blevet gjort inden vi gik ud i felten. Vi ønskede at folk skulle kunne snakke frit fra leveren, fordi dette emne netop omhandlede de følelser, man havde, når man gik på museum. Det ville måske også være svært at sige, at man ikke var så ”kultiveret” som alle andre, hvis man vidste det blev dokumenteret på bånd. Denne antagelse fik vi senere bekræftet, da vi spurgte en af de interviewede, hvad det ville have betydet, hvis vi havde optaget hele samtalen på bånd. Den interviewede ville muligvis ikke have svaret, som han gjorde, fordi han ville tænke over, at det sagte blev optaget for netop at blive brugt som bevismateriale i en undersøgelsessammenhæng. Senere talte vi om, hvorvidt det ville være muligt at optage samtaler uden at informerer folk om det for inden, for så først bagefter at få folks godkendelse til at bruge materialet. Men ville denne interviewform svække tilliden til os som designere?

”Hvad nu hvis et nutidsscenarie var et....”
Efter vi havde indsamlet alt vores viden bestod, stod vi igen med spørgsmålet om, hvordan vi skulle visualiserer den tilegnet viden i et nutidsscenarie. Vi kastede bolden op i luften, der blev brainstormet, men det virkede som om vi hver gang stødte på nogle bump, som forhindrede os i, at færdiggøre vores tanker om at visualisere et nutidsscanarie. Måtte mutidsscanariet være en Schweizerkniv, måtte der blive lagt en forklarende tekst ind på nutidsscenariet, måtte der være skuespillere med?
Vi sad fast! Vi fortvivlede ikke længe, for hurtigt huskede Rebekka på en designleg fra undervisningen ved navnet ”hvad nu hvis”. Vi begyndte at lege med alle mulige tanker om, hvad vores nutidsscenarie kunne være....”Hvad nu hvis vores nutidscenarie var en opskrift”

Opskrift på Nutidens Museumsoplevelse

Forberedelse og tilberedning: Tid: timer (indsæt selv) Varierer fra gang til gang, men tager sædvanligt længere tid end det, du selv regner med.

1 – flere museumsgæster
1 ofte manglende parkeringsplads
1 stor del hvide, store, stille rum
1 stor del glasmontre
117 gentagelser
1 god skvat ondt i benene
1 knivspids interaktion
1 dyr billet
1 særudstilling


Fremgangsmåde:
Rør en manglende parkeringsplads sammen med en dyr billet.
Bland store, hvide, stille rum, med glasmontre, ondt i benene og gentagelserne og du får massen af kedsomhed. For at pifte kedsomheden lidt op, tilsæt herefter 1 knivspids interaktion. For at variere opskiftens smagsudtryk, så den tiltaler flere, tilsæt da 1 særudstilling.
Når alle ingredienser er blandet sammen og har en tung konsistens, vil du stå med 597 millioner indtryk – konsistensen minder om en sur-dej.
N.B. Forsøg IKKE at tilsætte forforståelse til opskriften.

Ønskes der ikke en tung konsistens skal mange af ingredienserne skiftes ud, og opskriften udformes på ny (fremtidsscenarie)


Det var godt at komme i gang og prøve at tænke ud af boksen i forhold til, hvordan vi kunne gribe opgaven an. Nogle af ideerne fra legen fik os lidt tættere på, hvordan vi kunne gribe det an at lave et nutidsscenarie.

And....action!
Det at filme et nutidsscenarie tiltalte os alle, men vi indså også, at dette nødvendigvis ikke ville være ligetil – for det første har ingen af os erfaring hermed, og for det andet skal vi have for øje, at vi ikke kommer til at generalisere en en-mands-udtalelse, og gøre denne gældende for alle besøgende (eller ikke besøgende museumsgæster). Hvis vi lavede en gængs film med rapportør og interviewede parter ville risikoen for at generalisere de medvirkendes udtalelser være stor. Det kunne komme til at virke som om, at vi kun byggede vores feltarbejde op på enkelte interviews, for derefter at gøre deres udtalelser almengyldige.
Her stødte vi på et benspænd – vi ville filme vores nutidsscenarie, men vi vidste ikke, hvordan dette i praksis kunne lade sig gøre uden netop at støde på generaliseringsfaktoren. Vi forsøgte derfor at tænke forskellige filmgenre igennem og faldt over stumfilm. Hvis vi kunne få skuespillere til at vise netop det, som vi gennem vores mange interviews havde opfanget, kunne det være vejen frem. Vi ville hermed undgå, at enkelte personer ville udtale sig om et museumsbesøg, for herefter at gøre denne til den gældende opfattelse for alle andre. I stedet skulle de give et overordnet billede af den information, som vi som sagt havde fået gennem interviews.
Som sagt, så gjort. Vi har lavet vores nutidsscenarie som en stumfilm og underbygget denne med informationsskærme undervejs i filmen for hermed at forklare, hvorfor vi netop viser de klip, som vi gør.